I dag har vi været i Kenya i 200 dage, og føler efterhånden, at vi kender landet temmelig godt – på godt og ondt. Vi har fundet os til rette i det kenyansk, men det betyder ikke, at vi ikke savner Danmark.

I den forgangne uge har vi haft besøg af min bror, Jonas, og det har været helt igennem skønt. Vi har oplevet mange gode ting sammen, vi har hygget, snakket og nydt det kenyanske køkken. Blandt andet var vi i Nairobi National Park, hvor vi mødte ikke mindre end tre løvinder, og så et hav af giraffer.

   
   
Derudover har vi over de seneste uger fået ikke mindre end 4 breve hjemmefra. Det kan godt være man skal bruge et par timer i en super varm taxa i den kenayske trafik for at komme på posthuset, men det er det hele værd, når man åbner en konvolut som indeholder en lille smule hjemligt.

Både besøg og breve varmer virkelig, når man til tider syntes der er langt hjem, og man er frustreret over det kenyanske retssystem. Men nu har vi både lakridspiber, poletter, og rugbrødsblandinger, så vi kan klare os i et stykke tid😘

-Maria

For ca. En måned siden fik vi mulighed for at komme med i en fantastisk hjælp-til-selvhjælp ordning. 

Vores rigtig gode venners hushjælp (det lyder mere fornemt end det er), der er enlig mor i et land uden offentlig sygesikring, havde brug for at tjene lidt ekstra, da hendes søn havde været en tur på hospitalet. Da hun i forvejen lavede mad til familien, så de en oplagt mulighed for at hun kunne lave lidt større portioner, og så kunne vi andre adoptivfamilier købe os til nem mad. Der er ikke meget ekstra arbejde for Nelly, til gengæld er der flere der betaler. 

For os var det en win-win-win, da vi gerne vil hjælpe folk der har brug for det, vi gerne ville smage mere lokal mad og gerne ville komme nemmere om aftensmaden. 

Efter en måned med mad fra Nelly’s Kenyan Kitchen 2-4 dage om ugen er vi meget glade. Maden er virkelig god, og vi får meget større variation i vores mad. Blandt favoritterne er Matoke m. peanut-cremesauce, Stegt Tilapia (fisk) med grøntsagssovs, og bønnestuvning med avocadosalat. Nå ja, og så de lækre chapati der kan spises til alt. 

Vi håber vi får mulighed for at lære disse lækkerier af Nelly, så vi kan tage lidt mere Kenya med hjem. 

/Bo

Sidste lørdag var det Davins fødselsdag og det blev fejret med manér. Vi tog en stille formiddag, hvor Davin kunne lege med de gaver han fik om morgenen. For om eftermiddagen blev der holdt pool party, sammen med en af de svenske familier hvis søn havde fødselsdag samme dag.

Gæsterne kom til poolen på vores compound kl 15, og så var der kaffe, kage, mandazi og fødselsdagssange. Da kagen var indtaget var der skattejagt, hvor børnene drønede rundt på compoundet for at finde poster. Derefter blev der badet, leget dansk/svenske sanglege og hyggesnakket.

Endelig blev grillen tændt og så var der pølser, majskolber og brød. Da klokken var 19, var alle børnene så trætte at de blev lagt i seng.

Alt i alt var det en skøn dag, og der er ingen tvivl om at både Davin og vi nød den. Men det er nu en smule underligt at starte med 3 års fødselsdag, for det gør det meget tydeligt for forældrene at der er noget vi har misset. Selvom Davin ikke helt forstod konceptet fødselsdag, så er vi sikre på at han vil få mere styr på det i fremtiden, og vi vil glæde os til at fejre Davin hvert år fremadrettet.

– Maria

Nu har vi efterhånden været i Kenya i lidt mere end 5 måneder, og derfor bliver vi ikke længere så overraskede og ramte af den store forskel der er på rig og fattig. Det er ligesom blevet hverdag.

Alligevel har jeg de to seneste tirsdage fået trukket de voldsomme kontraster så skarpt op, at det har gjort et ekstra indtryk på mig. (og samtidig har det sat debatten i den danske valgkamp lidt i perspektiv).

Tirsdag d. 26/5 var vi en tur i Nairobi Nationalpark sammen med Marias far. Få km fra centrum finder man en kæmpe naturoplevelse, med vilde dyr og en helt særlig ro og skønhed. Det viser noget af Kenyas sande skønhed, og man kan sagtens forstå at mange vesterlændinge har forelsket sig i landet. På vejen hjem fra Nationalparken, valgte vores chauffør, grundet trafikken, at køre igennem Kibera. Det er verdens tredjestørste slumkvarter med op i mod 2,5 mio mennesker, hvor under 15% har strøm, og ingen har rindende vand. Det var meget tankevækkende at se de forhold, som så mange mennesker lever under.

Tirsdag d. 2/6 spillede selv samme Kibera så ind igen. Jeg var ude og spille golf på Nairobi Royal Golf Course, en meget smuk bane, hvor de har gjort meget ud af at omkranse banen med træer i smukke farver.  På billedet herunder er udsigten fra Tee på 5’te hul.

Bag den to meter høje mur til venstre, ligger Kibera i skarp kontrast til golfbanens extravangance. Så havde man lidt ekstra at tænke på, på de næste par huller.

5 måneder i Kenya

Da vi har været lidt sløve på bloggen, kommer her lidt generelt sludder for en sladder. 🙂

Tingene er efterhånden blevet hverdag hernede, så selv om vi savner alle jer derhjemme, så nyder vi også livet og den unikke mulighed vi har for at knytte stærke bånd, før vi skal hjem.

Vi nød at have besøg af morfar, og havde nogle gode oplevelser med giraffer, elefantunger, i nationalparken og på badetur.

Der er ikke så meget fremdrift i vores sag for tiden, så vi kan stadig ikke sige noget om hvornår vi kommer hjem til Danmark, men vi glæder os efterhånden meget til at komme hjem.

/Bo

I går var min første mors dag som mor, og det var stort. Egentlig brugte vi bare dagen på den svenske skole, hvor vi havde medbragt mad, juice, frugt og godt humør. Davin kørte med trillebør, gyngede, gravede i sand, spillede bold, rutchede og meget mere, mens Bo og jeg nød at se på vores skønne søn.

Om morgenen havde vi besluttet os for at gå hjem til middagsluren, men ændrede planen således at vi forsøgte at putte Davin i bæreselen. Efter at have sunget Elefantens Vuggevise en syv-otte gange, lykkedes det mig at få ham til at falde i søvn. Han sov på mig i en time, hvor vi alle tre sad i skyggen og nød roen og den skønne park vi befandt os i.

For mig handler mors dag om at føle sig som en mor, og det gjorde jeg i aller højeste grad på denne dag.

– Maria<3

Vi har været lidt sløve til at få skrevet på bloggen på det seneste, så her kommer en lille opdatering midt i regntiden. 

Det var rigtig rart at have mormor på besøg hen over påsken, og vi glæder os til snart at få besøg igen. Vi lavede mange spændende ting med mormor, inkl. en tur til Lake Naivasha, hvor vi var på gå-safari i Hell’s Gate nationalparken. Det var en stor oplevelse at komme så tæt på vilde dyr til fods. 

Derudover er vi blevet søndagsmedlemmer på Den Svenske skole i Nairobi, hvilket giver adgang til en dejlig legeplads og boldbane, hvor der også kommer en del andre svenske og danske adoptivfamilier man kan netværke med. Så det bliver vores faste søndagsudflugt mens vi er her. Davin er meget glad for at rutsche og lege med sand, så det er en succes.

Sidst men ikke mindst, var vi igår til første høring i vores adoptionssag, og selv om det kun tog tre min. så var det alligevel en vigtig milepæl for os. 

Kh Bo

I torsdags fik vi besøg af mormor, og det er vidunderligt at se nogle hjemmefra. Hendes kuffert var fuld af ene gode sager, og jeg skal love for at makrel i tomat, rugbrød, ost, spegepølse, poletter m.m. bliver nydt af os alle tre i fulde drag.

Davin tager besøget rigtig godt, og han nyder vores udflugter. Vi har været ude og fodre/klappe giraffer, spillet fodbold med og nusset elefantunger, klappet skildpadder og nilkrokodiller, besøgt Karen Blixens hus og efterfølgende spist frokost på Karen Blixen Coffee Garden, og meget mere. 

Det har alt sammen været helt fantastisk at opleve, og så er det rart at komme lidt ud fra compoundet. Davin nyder at observere det hele fra sin bæresele, og han sover godt efter de mange indtryk han får på de begivenhedsrige dage. 

Det er et vidunderligt land vi bor i, og vi nyder vores oplevelser, altimens vi savner Danmark.

Maria

Lige så længe jeg kan huske har jeg været fascineret af afrohår. Jeg har altid været enormt træt af mit ekstremt glatte, og meget nordiske hår, fordi jeg syntes det er lidt kedeligt. De seneste tre måneder i Kenya har nu givet mig mulighed for at stifte bekendtskab med afrohår.

I Kenya er mange både mænd og kvinder kronragede eller meget korthårede. Dette skyldes at det meget krusede og tætte afrohår ikke er til at styre. En del går med parykker eller får sat ekstensions i og laver smukke frisurer med disse. Jeg syntes dette er super smukt til Kenyanerne, men det ville se helt forkert ud på mig. 

Davins hår får lov til at vokse, men jeg har også indset hvor svært det er at få til at være pænt. Han skal have balsam i hver dag, for ellers kan det ikke redes, og når han har sovet på det sætter det sig i små tuer. Faktisk bruger jeg over dobbelt så meget tid og mange flere produkter på hans hår end jeg gør på mit eget, men så bliver hans hår også bare lækkert. 

Jeg er vild med Davins fro, og glad for at jeg har fået muligheden for at udleve mine egne drømme om afrohår gennem ham, men samtidig er jeg også blevet enormt glad for, hvor let mit eget hår er at arbejde med

Sidste weekend havde vi booked en safari til Sweetwaters Tented Camp i Ol Pejeta reservatet. En tur vi havde set meget frem til, i håb om at komme lidt af vores ø-kuller til livs. 

Vi blev hentet kl. 7 fredag morgen af Francis fra Overland Travel Adventures, der skulle være vores Chauffør og guide hele weekenden. Turen til Sweetwaters tog 4,5 time og gik fint, da der det meste af vejen var rigeligt at se på.

Sweetwaters var et dejligt og meget luksuriøst sted. (telte med eget bad og toilet, som er muret op, og med stor dobbeltseng og gulvtæppe)

Vi havde to eftermiddags game drives og to morgen game drives i løbet af weekenden, og nåede at se mange flotte dyr og meget smuk natur. Vi så desværre ikke nogen af de store katte, selv om de er i parken. Vi så til gengæld både sorte og hvide næsehorn, elefanter, bøfler, zebraer, giraffer og meget andet. 

Davin nød også vores game drives, selv om han i starten var mere opmærksom på sit yndlingsdyr, biler (se billederne), end på de vilde dyr. 

Alt i alt havde vi en helt fantastisk tur, med god mad, og gode oplevelser. Vi kan varmt anbefale Sweetwaters hvis man skal på safari i Kenya. 

Der er flere billeder i vores flickr safarialbum.

/Bo





Når jeg ligger her under myggenettet i iPaddens klare skær og tænker på at vi allerede har været i Nairobi i to måneder, så er det lidt svært at forstå.

Noget af det jeg tænker meget på sådan en aften er lyde, pludselig er der to tunge søvninge åndedrag ved siden af mig, myg der summer lige uden for myggenettet, nå ja, og en dieselgenerator på fulde omdrejninger. 

Det er så anderledes end hvad man er vant til og alligevel så begynder det så småt at blive vane. 

Det er underligt hvad man egentlig lægger mærke til, når ø-kulleren melder sig, og det har den gjort. Det er svært ikke at føle sig lidt fanget, når man er vandt til gåture på volden og staden, cykelture i byen og generelt bare frihed. Pludselig bor vi på et compound med vagter, skal tænke meget over hvor vi går når det er lyst, og hvis vi skal uden for compoundet når det er mørkt, skal vi med taxi. 

Samtidig er vi i en by (verdensdel) hvor aktivitetstilbuddene til børnefamilier er meget anderledes, og når man så ikke kender byen så godt, kan det være svært, så vi bliver meget på compoundet og tager småture i lokalområdet. Så det kan være lidt svært ikke at få ø-kuller, specielt når runden man kan gå inde på compoundet kun er 180m og man efterhånden har været mange gange rundt med Davin og de nedslidte plastiklegebiler. 

Vi har besluttet at kuren mod ø-kuller må være en lille safari, så næste weekend drager vores lille familie på all inclusive safari, og det glæder vi os meget til. 

Nu vil jeg falde i søvn til lyden af åndedrættene fra de to skønne personer ved siden af mig. 

/Bo