At bo i Kenya er en oplevelse for livet, og vi nyder denne mulighed i fulde drag.
Vi bevæger os efterhånden en del ud på egen hånd, og har set mange forskellige facetter af landet. På den ene side er der de smukke Masaier og de rige forretningsfolk, og på den anden side er der de ekstremt fattige, som dårligt kan få til dagen og vejen. Det er frygteligt at se på denne fattigdom, og man ville ønske at man kunne gøre en forskel, og vi må konstatere at vi ikke kan gøre en forskel for hele verden, men at vi kan gøre en verden til forskel for ét menneske.
Disse oplevelser har gjort os enormt taknemmelige for alt det vi har hjemme i Danmark, og for alle de muligheder vi har fået i livet.

Maria

Efter at have boet i skønne Kilimani (den bydel af Nairobi vi bor i) i knap to måneder har vi lært mange ting om det skønne Kenya. Blandt andet har vi lært, at der i Kenya altid er en mzungu pris og en pris for de lokale. Mzungu betyde hvid på kiswhili, og når først man har erfaret dette, ved man også at man skal prutte om prisen.
I tirsdags var jeg på Masai markedet sammen med af de andre danske kvinder hernede, og jeg fik købt en del ting. Hun lærte mig lidt om prisniveauet, og hvor meget man faktisk kan få dem ned i pris.
Vi er også begyndt at købe alt vores frugt og grønt på det lokale marked, som består af nogle boder der er tømret sammen af gamle europaller og præsenninger. Her kan man få det meste til halv pris af hvad vi giver i supermarkedet, og de giver altid smagsprøver samt hjælper en med at vælge det modne frugt.
Det er en helt anderledes måde at handle på end den man er vant til i Danmark, men det er enormt sjovt at opleve denne anderledes kultur, og ikke mindst at udforske de lokale markeder.

Maria

I dag har vi været en tur på det lokale Toi-market, hvor man kan købe tøj, sko, legetøj og grøntsager (det meste er genbrug, dog ikke grøntsagerne). Det var en super spændende oplevelse at gå blandt alle de lokale, og vi fik købt et par sko til Davin til 40kr.
På vejen hjem begyndte det at regne, og det udviklede sig ret hurtigt til nærmest et skybrud. Davin har ikke prøvet at være ude i regnvejr før, så han blev først meget overrasket og forstod det ikke. Men i takt med at regnen tog til, opførte han sig mere og mere som han gør i badet, og han grinede vældig i sin klapvogn – måske fordi at vi viste ham at vi nød det.
Kort inden vi nåede hjem mødte vi nogle Kenyanske kvinder, som spurgte os om ikke vi havde en jakke til barnet for han blev jo kold, og der kan man godt mærke, at der er forskel på den kenyanske og danske opfattelse. Hvor vi bare nød regnen og de 30 graders varme, mente de at man blev syg af at blive våd.
Vi var tre druknede mus da vi nåede Gemina, men vi kom ind og fik vi tørt tøj på og Davin nød en hjemmelavet pizza mens regnen fortsat skyllede ned:0)
Maria

Det er ikke helt til at forstå, men vi har efterhånden været i Nairobi i en god måneds tid, og jeg tænkte at det var på sin plads med en lille status.

Jeg har en meget tvetydig tidsfornemmelse, som de fleste nok kender. På den ene side, føles det som om tiden er gået vildt hurtigt og det er svært at fatte at en måned er gået. På den anden side føles det som om vi har været her uendeligt længe, for man savner en masse derhjemme.

Vi har fået etableret nogle solide rutiner, som gør hverdagen nemmere for os alle. Vi bager efterhånden alt vores brød selv og har fundet os til rette med de madvarer man kan få, så vi får sund alsidig kost.
Både tøjvask og opvask klares i hånden, men man får hurtigt håndelaget.

Vi føler os stadig utroligt heldige over at have fået denne mulighed, og er stadig overvældede af situationen. Davin stormer frem med syvmile skridt.

Alt i alt har det vist været den bedste Januar nogensinde.

-Bo