Dagen i dag har været skøn. Davin vågnede meget tidligt (før kl 5), men i stedet for at stå op puttede han sig ind til mig, og så sov han til 6.30 i mine arme.
Vi startede dagen med hjemmebagte langtidshævede boller til morgenmad, og derefter mødtes vi med nogle af de andre danskere for at tage på en lille udflugt. Vi endte på Hilton, hvor de har en opvarmet pool, og ungerne nød både køreturen dertil og poolen.
Vi har set en del af downtown Nairobi i dag, og vi har alle virkelig nydt at komme lidt uden for compoundet. Davin har været eksemplarisk, og sov endda til middag på en drømmeseng, inden han igen skulle i vandet for at plaske rundt. Det var fantastisk at se, hvor hurtigt han blev glad for at være i vandet.
Da vi kom hjem kl 16, var vi alle trætte og mættede af alle de oplevelser vi havde haft, men hvor har vi dog nydt det:0)
Maria <3