Kategoriarkiv: Uncategorized

Rutschebanetur og kulturchok

Efter en længere rutschebanetur med nedlukning af adoption i Kenya, blev der fra de Kenyanske myndigheder blødt lidt op for graden af nedlukningen. Det betød at vi Torsdag den 18/12-2014 fik en opringning fra AC-børnehjælp om at vi skulle til Kenya for at hente vores guldklump, Davin. Her fra er alt gået vildt stærk for arbejde skulle afsluttes, og der skulle også lige holdes jul. Men vi blev klar til at tage afsted og de seneste døgn har været meget følelsesladede. Først tog vi afsked med venner og familie, så tudede jeg i flyet hele vejen til Amsterdam, og efter en lang lur i flyet til Nairobi var vi klar til Afrika.
Vi har fået en fin lejlighed (godt nok et andet sted end vi havde fået anvist:0), og efter taxature og indkøbsture er vi stadig en smule kulturchokkede.
Vi mødte Davin første gang i går, og har tilbragt hele dagen med ham i dag. Det er en kæmpe oplevelse, og Davin er en skøn dreng<3 Rigtig godt nytår fra Nairobi.