Vi er så småt ved at have fundet nogle rutiner her syd for ækvator, og en af dem har til nu været at Davin vågner tidligt og drøner ud af sengen – også selvom det er meget tidligt. Men i morges da Davin vågnede sagde jeg til ham at det var nat, og at han ikke skulle stå op endnu. Dette resulterede i at han krøb ind til mig og puttede.
Jeg følte mig så lykkelig og heldig, her lå jeg som bøffen i en sandwich mellem de to skønneste mænd, og nød at vi kan være sammen som en familie
Jeg ser tydeligt det skønne billede for mig, og det har sågar et soundtrack: “Det er den dejligste morgen i 100 år og jeg lever. Verden åbner sig og jeg åbner mig….” (Gnags). Knus fra Elsebeth