Lige så længe jeg kan huske har jeg været fascineret af afrohår. Jeg har altid været enormt træt af mit ekstremt glatte, og meget nordiske hår, fordi jeg syntes det er lidt kedeligt. De seneste tre måneder i Kenya har nu givet mig mulighed for at stifte bekendtskab med afrohår.

I Kenya er mange både mænd og kvinder kronragede eller meget korthårede. Dette skyldes at det meget krusede og tætte afrohår ikke er til at styre. En del går med parykker eller får sat ekstensions i og laver smukke frisurer med disse. Jeg syntes dette er super smukt til Kenyanerne, men det ville se helt forkert ud på mig. 

Davins hår får lov til at vokse, men jeg har også indset hvor svært det er at få til at være pænt. Han skal have balsam i hver dag, for ellers kan det ikke redes, og når han har sovet på det sætter det sig i små tuer. Faktisk bruger jeg over dobbelt så meget tid og mange flere produkter på hans hår end jeg gør på mit eget, men så bliver hans hår også bare lækkert. 

Jeg er vild med Davins fro, og glad for at jeg har fået muligheden for at udleve mine egne drømme om afrohår gennem ham, men samtidig er jeg også blevet enormt glad for, hvor let mit eget hår er at arbejde med