I torsdags fik vi besøg af mormor, og det er vidunderligt at se nogle hjemmefra. Hendes kuffert var fuld af ene gode sager, og jeg skal love for at makrel i tomat, rugbrød, ost, spegepølse, poletter m.m. bliver nydt af os alle tre i fulde drag.

Davin tager besøget rigtig godt, og han nyder vores udflugter. Vi har været ude og fodre/klappe giraffer, spillet fodbold med og nusset elefantunger, klappet skildpadder og nilkrokodiller, besøgt Karen Blixens hus og efterfølgende spist frokost på Karen Blixen Coffee Garden, og meget mere. 

Det har alt sammen været helt fantastisk at opleve, og så er det rart at komme lidt ud fra compoundet. Davin nyder at observere det hele fra sin bæresele, og han sover godt efter de mange indtryk han får på de begivenhedsrige dage. 

Det er et vidunderligt land vi bor i, og vi nyder vores oplevelser, altimens vi savner Danmark.

Maria

Lige så længe jeg kan huske har jeg været fascineret af afrohår. Jeg har altid været enormt træt af mit ekstremt glatte, og meget nordiske hår, fordi jeg syntes det er lidt kedeligt. De seneste tre måneder i Kenya har nu givet mig mulighed for at stifte bekendtskab med afrohår.

I Kenya er mange både mænd og kvinder kronragede eller meget korthårede. Dette skyldes at det meget krusede og tætte afrohår ikke er til at styre. En del går med parykker eller får sat ekstensions i og laver smukke frisurer med disse. Jeg syntes dette er super smukt til Kenyanerne, men det ville se helt forkert ud på mig. 

Davins hår får lov til at vokse, men jeg har også indset hvor svært det er at få til at være pænt. Han skal have balsam i hver dag, for ellers kan det ikke redes, og når han har sovet på det sætter det sig i små tuer. Faktisk bruger jeg over dobbelt så meget tid og mange flere produkter på hans hår end jeg gør på mit eget, men så bliver hans hår også bare lækkert. 

Jeg er vild med Davins fro, og glad for at jeg har fået muligheden for at udleve mine egne drømme om afrohår gennem ham, men samtidig er jeg også blevet enormt glad for, hvor let mit eget hår er at arbejde med

Sidste weekend havde vi booked en safari til Sweetwaters Tented Camp i Ol Pejeta reservatet. En tur vi havde set meget frem til, i håb om at komme lidt af vores ø-kuller til livs. 

Vi blev hentet kl. 7 fredag morgen af Francis fra Overland Travel Adventures, der skulle være vores Chauffør og guide hele weekenden. Turen til Sweetwaters tog 4,5 time og gik fint, da der det meste af vejen var rigeligt at se på.

Sweetwaters var et dejligt og meget luksuriøst sted. (telte med eget bad og toilet, som er muret op, og med stor dobbeltseng og gulvtæppe)

Vi havde to eftermiddags game drives og to morgen game drives i løbet af weekenden, og nåede at se mange flotte dyr og meget smuk natur. Vi så desværre ikke nogen af de store katte, selv om de er i parken. Vi så til gengæld både sorte og hvide næsehorn, elefanter, bøfler, zebraer, giraffer og meget andet. 

Davin nød også vores game drives, selv om han i starten var mere opmærksom på sit yndlingsdyr, biler (se billederne), end på de vilde dyr. 

Alt i alt havde vi en helt fantastisk tur, med god mad, og gode oplevelser. Vi kan varmt anbefale Sweetwaters hvis man skal på safari i Kenya. 

Der er flere billeder i vores flickr safarialbum.

/Bo





Når jeg ligger her under myggenettet i iPaddens klare skær og tænker på at vi allerede har været i Nairobi i to måneder, så er det lidt svært at forstå.

Noget af det jeg tænker meget på sådan en aften er lyde, pludselig er der to tunge søvninge åndedrag ved siden af mig, myg der summer lige uden for myggenettet, nå ja, og en dieselgenerator på fulde omdrejninger. 

Det er så anderledes end hvad man er vant til og alligevel så begynder det så småt at blive vane. 

Det er underligt hvad man egentlig lægger mærke til, når ø-kulleren melder sig, og det har den gjort. Det er svært ikke at føle sig lidt fanget, når man er vandt til gåture på volden og staden, cykelture i byen og generelt bare frihed. Pludselig bor vi på et compound med vagter, skal tænke meget over hvor vi går når det er lyst, og hvis vi skal uden for compoundet når det er mørkt, skal vi med taxi. 

Samtidig er vi i en by (verdensdel) hvor aktivitetstilbuddene til børnefamilier er meget anderledes, og når man så ikke kender byen så godt, kan det være svært, så vi bliver meget på compoundet og tager småture i lokalområdet. Så det kan være lidt svært ikke at få ø-kuller, specielt når runden man kan gå inde på compoundet kun er 180m og man efterhånden har været mange gange rundt med Davin og de nedslidte plastiklegebiler. 

Vi har besluttet at kuren mod ø-kuller må være en lille safari, så næste weekend drager vores lille familie på all inclusive safari, og det glæder vi os meget til. 

Nu vil jeg falde i søvn til lyden af åndedrættene fra de to skønne personer ved siden af mig. 

/Bo