At bo i Kenya er en oplevelse for livet, og vi nyder denne mulighed i fulde drag.
Vi bevæger os efterhånden en del ud på egen hånd, og har set mange forskellige facetter af landet. På den ene side er der de smukke Masaier og de rige forretningsfolk, og på den anden side er der de ekstremt fattige, som dårligt kan få til dagen og vejen. Det er frygteligt at se på denne fattigdom, og man ville ønske at man kunne gøre en forskel, og vi må konstatere at vi ikke kan gøre en forskel for hele verden, men at vi kan gøre en verden til forskel for ét menneske.
Disse oplevelser har gjort os enormt taknemmelige for alt det vi har hjemme i Danmark, og for alle de muligheder vi har fået i livet.
Maria