At bo i Kenya er en oplevelse for livet, og vi nyder denne mulighed i fulde drag.
Vi bevæger os efterhånden en del ud på egen hånd, og har set mange forskellige facetter af landet. På den ene side er der de smukke Masaier og de rige forretningsfolk, og på den anden side er der de ekstremt fattige, som dårligt kan få til dagen og vejen. Det er frygteligt at se på denne fattigdom, og man ville ønske at man kunne gøre en forskel, og vi må konstatere at vi ikke kan gøre en forskel for hele verden, men at vi kan gøre en verden til forskel for ét menneske.
Disse oplevelser har gjort os enormt taknemmelige for alt det vi har hjemme i Danmark, og for alle de muligheder vi har fået i livet.

Maria

Efter at have boet i skønne Kilimani (den bydel af Nairobi vi bor i) i knap to måneder har vi lært mange ting om det skønne Kenya. Blandt andet har vi lært, at der i Kenya altid er en mzungu pris og en pris for de lokale. Mzungu betyde hvid på kiswhili, og når først man har erfaret dette, ved man også at man skal prutte om prisen.
I tirsdags var jeg på Masai markedet sammen med af de andre danske kvinder hernede, og jeg fik købt en del ting. Hun lærte mig lidt om prisniveauet, og hvor meget man faktisk kan få dem ned i pris.
Vi er også begyndt at købe alt vores frugt og grønt på det lokale marked, som består af nogle boder der er tømret sammen af gamle europaller og præsenninger. Her kan man få det meste til halv pris af hvad vi giver i supermarkedet, og de giver altid smagsprøver samt hjælper en med at vælge det modne frugt.
Det er en helt anderledes måde at handle på end den man er vant til i Danmark, men det er enormt sjovt at opleve denne anderledes kultur, og ikke mindst at udforske de lokale markeder.

Maria

I dag har vi været en tur på det lokale Toi-market, hvor man kan købe tøj, sko, legetøj og grøntsager (det meste er genbrug, dog ikke grøntsagerne). Det var en super spændende oplevelse at gå blandt alle de lokale, og vi fik købt et par sko til Davin til 40kr.
På vejen hjem begyndte det at regne, og det udviklede sig ret hurtigt til nærmest et skybrud. Davin har ikke prøvet at være ude i regnvejr før, så han blev først meget overrasket og forstod det ikke. Men i takt med at regnen tog til, opførte han sig mere og mere som han gør i badet, og han grinede vældig i sin klapvogn – måske fordi at vi viste ham at vi nød det.
Kort inden vi nåede hjem mødte vi nogle Kenyanske kvinder, som spurgte os om ikke vi havde en jakke til barnet for han blev jo kold, og der kan man godt mærke, at der er forskel på den kenyanske og danske opfattelse. Hvor vi bare nød regnen og de 30 graders varme, mente de at man blev syg af at blive våd.
Vi var tre druknede mus da vi nåede Gemina, men vi kom ind og fik vi tørt tøj på og Davin nød en hjemmelavet pizza mens regnen fortsat skyllede ned:0)
Maria

Det er ikke helt til at forstå, men vi har efterhånden været i Nairobi i en god måneds tid, og jeg tænkte at det var på sin plads med en lille status.

Jeg har en meget tvetydig tidsfornemmelse, som de fleste nok kender. På den ene side, føles det som om tiden er gået vildt hurtigt og det er svært at fatte at en måned er gået. På den anden side føles det som om vi har været her uendeligt længe, for man savner en masse derhjemme.

Vi har fået etableret nogle solide rutiner, som gør hverdagen nemmere for os alle. Vi bager efterhånden alt vores brød selv og har fundet os til rette med de madvarer man kan få, så vi får sund alsidig kost.
Både tøjvask og opvask klares i hånden, men man får hurtigt håndelaget.

Vi føler os stadig utroligt heldige over at have fået denne mulighed, og er stadig overvældede af situationen. Davin stormer frem med syvmile skridt.

Alt i alt har det vist været den bedste Januar nogensinde.

-Bo

Dagen i dag har været skøn. Davin vågnede meget tidligt (før kl 5), men i stedet for at stå op puttede han sig ind til mig, og så sov han til 6.30 i mine arme.
Vi startede dagen med hjemmebagte langtidshævede boller til morgenmad, og derefter mødtes vi med nogle af de andre danskere for at tage på en lille udflugt. Vi endte på Hilton, hvor de har en opvarmet pool, og ungerne nød både køreturen dertil og poolen.
Vi har set en del af downtown Nairobi i dag, og vi har alle virkelig nydt at komme lidt uden for compoundet. Davin har været eksemplarisk, og sov endda til middag på en drømmeseng, inden han igen skulle i vandet for at plaske rundt. Det var fantastisk at se, hvor hurtigt han blev glad for at være i vandet.
Da vi kom hjem kl 16, var vi alle trætte og mættede af alle de oplevelser vi havde haft, men hvor har vi dog nydt det:0)

Maria <3

I dag har stået i bagningens tegn. Bo og jeg har bagt Meyers kanelsnurrer – mums hvor blev de gode, men der blev også ydet en indsats.
I opskriften stod der at man skulle bruge en røremaskine, da dejen skal æltes i 40 minutter fra starten af. Vores røremaskine hedder Bo, og han gik virkelig til den. Davin var meget nysgerrig og sad blandt andet ved ovnen da de blev bagt.
Efterfølgende skulle vi smage om alle ‘røremaskinens’ anstrengelser havde båret frugt, og at dømme ud fra Davin og Marias indtag, var de til ug med kryds og slange:0)

Rent kulinarisk har vi været lidt udfordrede i vores nye land, da madtraditionerne i Kenya ikke er helt som de danske. Vi har spiste enorme mængder toastbrød, pasta og ris. Derfor blev Bo og jeg nærmest lykkelige den anden dag, da vi fandt økologisk perlebyg i et supermarked – det blev til en skøn perlebygsalat med lokale meloner, agurk og mozarella.
I dag har vi så kastet os ud i at bage boller. Vi har både fundet fuldkornsmel og gær, og så må vi jo se om de er spiselige når de en gang kommer ud af ovnen. (Det der med at bage brød er også lidt pres fra de andre danske familier som bager meget brød hernede:0)
– Maria

Vi er så småt ved at have fundet nogle rutiner her syd for ækvator, og en af dem har til nu været at Davin vågner tidligt og drøner ud af sengen – også selvom det er meget tidligt. Men i morges da Davin vågnede sagde jeg til ham at det var nat, og at han ikke skulle stå op endnu. Dette resulterede i at han krøb ind til mig og puttede.
Jeg følte mig så lykkelig og heldig, her lå jeg som bøffen i en sandwich mellem de to skønneste mænd, og nød at vi kan være sammen som en familie

Efter at have boet i Nairobi i lidt over to uger, har den kulinariske hjemve for alvor meldt sig. Når man som os er lidt nogle øko-spelt-sundheds københavnere, så kan det være svært at forlige sig med de begrænsede køkkenfaciliteter, dyr quinoa og slatten salat.
Hidtil har vi arbejdet i variationer over tomatsovs og karrysovs, med hakket oksekød, kylling eller pølser, og med ris eller pasta. Vi prøver at udvide repertoiret og finde interessante grøntsager, men udvalget svinger meget fra dag til dag.

Vi har også kæmpet meget med Polepole (red. Swahili for langsom) net, da vi har haft perioder, hvor det eneste sted i lejligheden at wifi’et virkede var i badekaret. Til alt held fik vi dog hul på internetkablet i lejligheden i går, og har sat vores egen lille router op, så nu er der net på fuld tryk.

I går fik vi Davin med hjem til vores compound, og det var stort. Vi tager den meget med ro og forsøger at skabe nye rutiner som vi alle er trygge ved i vores lille familie.
I formiddag var vi ude og shoppe nye sko til Davin, og jeg fik også lidt tøj så jeg kan føle mig mere som en lokal. Samtidig var det godt for mit ego, da jeg skulle bruge to størrelser mindre end jeg plejer:0)
I eftermiddag gik vi en lille tur på compoundet, og så har vi spillet lidt fodbold, hvilket Davin virkelig kunne lide.